Ferie er noget, som rigtig mange tager på flere gange om året. Når man skal på ferie, skal man altså gerne vælge en ferietype og destination, som passer til det, man godt kan lide. Hvis man eksempelvis går meget op i kultur og historie, skal man nok vælge et sted, der byder på en masse af det.
Og hvis man på den anden side er helt vild med at bevæge sig og komme i form, så må man vælge en ferie, som på en eller anden giver mulighed for det - for rigtig mange er det nemlig vigtigt at holde formen ved lige til enhver tid.
Så uanset om du planlægger en ferie til Playa del Ingles på Gran Canaria, Rom i Italien eller et sportsresort et andet sted i verden, så skulle det altså meget gerne være muligt også at få en masse aktivitet ind i ferien. Følg disse gode råd.
Gør det nemt for dig selv: Vælg et ferieresort med sportsaktiviteter
Hvis man gerne vil gøre det meget nemt for sig selv at dyrke motion, mens man er på ferie, så kan man eventuelt vælge, om feriedestinationer skal være et af de velkendte sportresorts. Altså den slags ferieresorts, hvor der selvfølgelig er pool og det, der normalt er, men hvor der også er mulighed for en masse sportsaktiviteter som tennis, badminton, og hvad man nu ellers kan finde på.
Ellers kan man da i hvert fald som minimum undersøge, om det sted man skal bo har et fitnesscenter eller nogle gode løberuter i nærheden. Hvis steder også lægger op til, at man skal være aktiv, så er det i hvert fald en del nemmere at tage sig sammen og komme i gang med at få bevæget sig lidt.
En anden slags ferie: Vandreturen eller cykelturen
Det kan også være, at man vælger at planlægge en anden slags ferie, hvor meningen med det hele netop er, at det skal være en aktiv ferie. Så behøver man ikke engang at snige motion ind i ferieformen - motion er nemlig ferieformen.
Bud på aktive ferier, som i hvert fald både er sjove og giver sved på panden, kunne være vandreture eller cykelture. Så er det selvfølgelig ikke bare en enkelt dag, hvor man vandrer eller cykler, men man kan eventuelt gøre det mere backpackeragtigt, hvor man går eller cykler hver eneste dag og altså har et mål om at komme fra et sted til et andet. Det er i hvert fald en glimrende måde at holde formen ved lige, samtidig med at man også er på en rigtig spændende, sjov og udfordrende ferie.
Ferien der ikke lægger op til motion: Snig det ind hvor du kan
Hvis du helt modsat de tidligere par råd er afsted med nogle mennesker, som ikke er specielt interesserede i at være alt for aktive på ferien, så kommer det også til at handle mere om din egen indsats. Her vil det nok give bedst mening at stå op i god tid og løbe en tur eller lave en trænings session - for tiden med motion skal helst heller ikke gå ud over den tid, du har sammen med dem, du er afsted med.
Det kan også være, at de andre på et tidspunkt ligger ved poolen og slapper af - det kunne også være dit snit til lige at få løbet en lang tur eller være aktiv på en anden måde. Det handler om lige at få sneget det ind på de stille tidspunkter, hvor der ikke er noget, som hele familien skal gøre sammen.
Husk dig selv på at det er en ferie
Det sidste råd er næsten også det vigtigste af dem alle. For selvom du gerne vil holde dig i form på din ferie, så bliver du også nødt til at huske dig selv på, at det selvfølgelig er anderledes at være på ferie end at befinde sig i den mere vaneagtige hverdag. Så hvis man skal holde en cheat day eller måske endda en cheat week, så skal det netop også være når man er på ferie.
Man kan også give sig selv lov til at dyrke den samme mængde motion, som man plejer, men så tage det lidt lettere i forhold til eksempelvis maden og vinen. For det er også lidt ærgerligt, hvis det skal gå for meget ud over ferien, at du er på en form for kur. Så mind hele tiden dig selv om, at det er en ferie, og at du gerne må slappe lidt af en gang imellem.