Bliv en sund mor - 4 tips til at få tid til løbetræningen i en travl hverdag

Sundhed er vigtigt for mange mennesker. Hvis man har en sund livsstil, kan man nemlig både mærke det på kroppen og i hovedet - man har bare mere energi og overskud, når man lever sundt. Men for en mor, der har en travl hverdag med børn, arbejde og praktiske opgaver, så kan det nogle gange være svært at vedligeholde den sunde livsstil.

Pas på dig selv

At være en sund mor indebærer mange forskellige ting. Først og fremmest skal det mentale være i orden, så man både har det godt med sig selv og kan være til stede overfor sine børn. Derudover er der også et aspekt, der indebærer sund kost og motion. Særligt løbetræning er noget, som mange gerne vil prioritere, selvom hverdagen ofte er ret travl. Så hvis du gerne vil blive en sund mor og være bedre til at få tid til at løbe i hverdagen, så får du nogle tips her.

Tag børnene med ud at løbe

Den første løsning til at få løbet lidt mere i sin hverdag er, at man tager børnene med ud at løbe. Hvis børnene er små, og den anden forælder ikke er hjemme, er det nemlig lidt svært at komme ud og løbe, så der kan man jo lave det til en slags familietræning.

Det er en rigtig hyggelige løsning, der giver mulighed for at være mere sammen med hinanden, men hvis man helst foretrækker, at løb er noget, man har for sig selv, og man desuden også gerne vil kunne sætte sit eget tempo, så er der måske andre løsninger, som er lidt mere praktiske.

Løb når du skal hente børnene i vuggestue, børnehave eller skole

Der er af gode grunde ikke så meget tid til sig selv, når man har en dagligdag, hvor både arbejde og børn skal prioriteres, og derfor handler det altså om at finde på nogle smarte og praktiske løsninger, hvis man også gerne vil prioritere lidt alenetid med løb. Derfor er det en mulighed, at man hopper i løbeskoene, når man skal hen og hente børnene i dagpleje, børnehave eller skole.

Så kan man lige starte ud med at løbe et par kilometer som den rigtige løbetræning, og så kan man sørge for, at ruten ender der, hvor man skal hente børnene. Hertil er det faktisk endnu mere smart, hvis du så har et barn, du kan køre hjem i en klapvogn, for så kan du også passende løbe på turen hjem og få lidt ekstra i benene.

Start i en løbeklub

Hvis løb ikke direkte er noget, som man bare SKAL få gjort til hverdag, så kan der også nogle gange komme dårlige undskyldninger i vejen for, at man ikke lige får løbet den tur. Så vil man måske hellere lige ordne vasketøjet, lege med børnene eller se fjernsyn. Disse ting skal der selvfølgelig også være plads til, men hvis du gerne vil være sikker på, at du får løbet regelmæssigt og bliver den sunde mor, du gerne vil være, så kan du overveje at starte i en løbeklub.

Arrangér eventuelt med din partner, at du får lov til at have et par timers friaften en gang om ugen, hvor du må tage ud og løbe med en masse andre. På den måde har du i hvert fald et par timer om ugen, hvor du helt sikkert kan komme ud og få nogle kilometer i benene.

Få styr på dine prioriteter

Hvis man gerne vil være en sund mor, der har overskud i hverdagen, så handler det i bund og grund om at have styr på sine prioriteter. For selvom man har meget at se til i hverdagen, så er der alligevel nogle små frirum, som man selv kan bestemme, hvad man skal bruge til. Så hvis du rigtig gerne vil være sundere og løbe noget mere, så handler det også om, at du aktivt sørger for at få løbet mere i de små frirum i din hverdag. 

Menu
Top