Udgivet i Træningsblog

En god start sikrer successen - 4 tips til at komme godt i gang med et varrigt vægttab

Af Raskeben.dk

Har du været on and off på slankekur i flere år? Føler du at kampen mod de genstridige kilo bare ikke kan vindes? Så er du ikke alene. Flere danskere kæmper med overvægt, og har svært ved at knække koden til det gode og varige vægttab.

Du har sikkert læst masser af gode råd om vægttab, men før du giver fortabt, så tag og kig med her. Vægttab behøver nemlig ikke kompliceres mere end som så. Vi har svarene til dig i denne artikel, så du kan komme godt i gang med et varrigt vægttab. Læs med og få 5 gode tips til at sparke dit vægttab igang.

1. Skab et lille kalorieunderskud

Der er ikke nogen mirakelkur mod vægttab. Der er heller ingen sexede og smarte øvelser, der fungerer som en magisk fedtforbrænder. At tabe sig handler grundlæggende om to ting:

1. At spise i et kalorieunderskud

2. At forbrænde kalorier gennem motion

Hvad du spiser på daglig basis har en langt større betydning end din motion, når det kommer til fedtforbrænding. Fedtet skal altså forbrændes i køkkenet og ikke på løbebåndet.

Det betyder at du skal skabe et kalorieunderskud for dig selv. Et kalorieunderskud vil sige at du spiser mindre, end du forbrænder på en dag. Det betyder ikke at du skal spise som en fugleunge dagen lang. Derimod skal du skære en lille smule ned på indtaget med ca 15-20%, men selvfølgelig stadig spise dig mæt i en varieret og nærende kost.

2. Bevæg dig hver dag

Det er fuldstændig lige meget om du går til zumba, dyrker crossfit eller bare gerne vil gå en lang tur. Daglig motion er vigtig for både det varige vægttab, men også din overordnede sundhed. Skab gode rutiner i din hverdag, hvor du får tid og plads til at bevæge dig.

Når du bevæger dig sætter du automatisk gang i kroppens forbrænding. Husk at størstedelen af vægttabet sker i køkkenet, så lad være med at straffe dig selv på et løbebånd i flere timer, fordi du gerne vil forbrænde en masse fedt hurtig. Du skal finde en motionsform som du holder af, og som du kan holde ved at dyrke på daglig basis.

3. Lav en madplan

Man kan hurtig glemme at få handlet ind til aftensmaden, når hverdagen kører lidt for hurtig. Så bliver man fristet af TakeAway eller hurtigløsninger, som snacks fra 7/11. Derfor er det en god ide at lave en madplan.

Gør det til en fast del af din weekend, at sætte dig ned og lave en varieret og spændende madplan, som du kan handle ind til. Der findes ingen usund mad kun en usund diæt, derfor skal du altid lave plads i din madplan til det mad, som du holder af. Pizza, is, slik og kage må selvfølgelig gerne være en del af planen, så længe det indtages i moderate mængder.

4. Spis protein til alle måltider

Protein er musklernes byggesten, og så giver det samtidig kroppen masser af energi. Sørg for at bygge enhver tallerken op omkring en proteinkilde både morgen, middag og aften. Det kunne være en lækker skål med skyr om morgenen, kylling med pasta om eftermiddagen og noget fisk om aftenen.

Sammen med protein bør der altid være godt med fiber fra for eksempel grøntsager og sunde fedtkilder. Husk at et varigt vægttab ikke kommer fra at spise salatblade og tørre riskiks hver dag. Ingen kan holde til at være på slankekur hele livet. Vægttab tager lang tid, og der er ingen hurtige og fikse løsninger. Det handler om de gode rutiner, dedikation og godt med tålmodighed.

Find det du mangler på raskeben.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 14.174 produkter fra mere end 88 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 32.992 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-13 09:03:18.

21
Produkttyper
14.174
Produkter
88
Forhandlere
32.992
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.