Der er mange gode grunde til at tage på vandretur. Det kan være med til at udfordre dig selv og dine grænser, du kommer i bedre fysisk form, du får oplevet den smukke natur, det er godt for sindet og meget mere. Dog er der nogle ting, som du skal have styr på, før du tager afsted på en flerdages vandretur, for at sikre, at det bliver en succes.
Vælg det rigtige fodtøj
Når du skal vandre langt - og måske i et udfordrende terræn, er det altafgørende med godt fodtøj. Det er dine fødder, som bærer hele kroppen og den tunge taske på de lange strækninger, og derfor er det vigtigt at prioritere dem. Dårligt fodtøj på en vandretur kan medføre ubehag og skader. De kan også hurtig komme til at gnave, og det gør turen meget lang, når du ikke er et sted, hvor det er muligt at gå hjem og skifte sko.
Det er muligt at finde gode kondisko, men rigtige vandresko/støvler er aldrig et forkert valg. Det er vigtigt at tage sig tid til at finde det rigtige fodtøj, når man skal ud på flerdages vandretur, så tag derfor eventuelt ud i butikkerne og prøv nogle forskellige modeller, så du finder den sko, som passer bedst til dig og føles mest behagelig.
Den rigtige sovepose er vigtig
Når du skal overnatte i naturen, er det vigtigt med en god sovepose i god kvalitet. Du kan komme ud for at skulle overnatte i alle slags situationer, vejr og omstændigheder, og derfor er det vigtigt med en sovepose, som kan holde dig varm og sikre dig en god nattesøvn. Måske er du en af dem, som har prøvet at ligge og ryste af kulde hele natten i et telt.
Det er ikke sjovt, og derfor har du brug for en ordentlig kvalitetssovepose. På linket finder du et stort udvalg af militær soveposer, som du derfor kan være sikker på er nogle af de bedste på soveposer markedet.
Navnet siger sig selv: de kan holde til alle slags situationer og er robuste. De kan holde dig varm i flere minusgrader og er komfortable og bløde. Det er nemlig vigtigt, at kunne få hvile, når man skal vandre i flere dage.
Undgå at pakke for tungt
Du kan hurtig tænke, at du får brug for mange ting, hvis du skal overnatte og vandre i naturen i flere dage. Men faktisk bliver det bare en belastning for dig, hvis du pakker så tungt, at du har svært ved at bære din egen taske. Pak småt og kun med dine absolutte nødvendigheder.
Du er nødt til at vælge nogle ting fra, som du måske lidt overfladisk ser som nødvendigheder. Gør op med dig selv om du behøver de mange sæt undertøj. Faktisk vil du blive overrasket over, hvor mange af dine pakkede ting, du ikke kommer til at tage i brug, når først du er afsted. Prioriter at have masser af vand med, så du ikke dehydrerer, hvis du skal vandre langt.
Det er nemlig ikke sikkert, at du altid har adgang til vand, hvis du skal vandre langt i flere dage.
Hav et kort med
Måske tænker du at din telefon er nok til at finde vej, hvis du skulle fare vild. Selvom du ikke bruger din telefon meget på turen, har den fuldt opladt og har en powerbank med, så er det godt at have et kort med.
Du ved aldrig om du står i en situation, hvor din telefon alligevel mister sin strøm efter de mange dage. Derudover kan du i naturen risikere at miste forbindelsen, og at det ikke er muligt at komme ind på dit digitale kort. Medbring derfor et gammeldags, fysisk kort, så du altid har en sikkerhed.
Vær optimistisk og positiv
Du har gået i flere dage og måske er energien ved at være opbrugt og humøret er nedadgående. Her er det vigtigt, at du ændrer din indstilling. Med en negativ indstilling bliver turen kun længere og hårdere.
Sig til dig selv, at du er sej og at det ikke er vær dag, du får lov til at opleve dette. Tillad dig selv at kigge op og nyde naturen og dens kræfter og tag det i lige netio det tempo, som passer til dig.